-
1 interpello
inter-pello, āvī, ātum, āre [intens. к pello ]1) перебивать (aliquem L, Cs; orationem alicujus C; fabulas Pt); выступать с возражением2)а) прерывать, нарушать ( otium bello QC); мешать, препятствовать (i. aliquem C, L)i. trepidantes Pt — положить конец чьим-л. колебаниямб) преграждать, запрудить ( alveolum QC); задерживать, срывать ( aliquid morte alicujus interpellatum est L)interpellata voluntas Ap — воля, натолкнувшаяся на препятствия3) докучать, приставать (с просьбами, вопросами) (i. aliquem QC, Su)5) требовать возвращения долга (i. aliquem Dig) -
2 interpellō
interpellō āvī, ātus, āre [1 PAL-], to interrupt, break in upon: interpellando trahere tempus, S.: Interpellandi locus erat, H.: alqm ingressum in sermonem, Cs.: nihil te interpellabo: ab alqo interpellari, Cu.— To urge as an objection: quod priore actione interpellavit.—To disturb, hinder, obstruct, molest: in suo iure se, Cs.—To hinder, prevent, obstruct: alveolum, Cu.: partam iam victoriam, Cs.: poenam, L.: haec res interpellata bello refrixerat: Pransus quantum interpellet inani Ventre diem durare, H.: tribunis interregem interpellantibus, ne, etc., interpose their veto, L.* * *interpellare, interpellavi, interpellatus Vinterrupt, break in on; interpose an objection; disturb, hinder, obstruct
Перевод: с латинского на все языки
со всех языков на латинский- Со всех языков на:
- Латинский
- С латинского на:
- Все языки
- Английский
- Русский